Kommentarer fra klienter


Tilbagemeldinger fra klienter:

Min mand og jeg har gået i parterapi hos Vibe.
Vibe formår at skabe et trygt rum fra første håndtryk, som gør det nemt at dele sine mest sårbare følelser. Hun lytter og stiller de helt rigtige spørgsmål og kommer på den måde helt ind til sagens kerne – som man måske slet ikke selv kendte til. Min mand og jeg har aldrig haft det bedre sammen.

J + D

 

Vibe har haft en meget positiv og professionel tilgang til min stress udfordring. Hendes evnen til at komme frem til ”stridens æble” og prikke til vaner og adfærdsmønster har været meget udbytterigt for mig. Hendes evne til at sætte problemerne i perspektiv, hvilket er rigtig vigtigt, er fantastisk. At skabe virtuelle billeder oppe i min hjerne, når jeg havde behov for at koble fra, har haft en fantastisk virkning på mig.

Jeg kan virkelig anbefale Vibe.
Tak fra Peter L.

 

Jeg kan kun på det varmeste anbefale Vibe som terapeut.

At blive mødt af så megen varme, omsorg, humor og skarphed burde være en alle-mands-ret.

Jeg har været hos Vibe som en selvvalgt nødvendighed i mit liv for at få klarhed over især de udfordringer og vilkår, der er på mit arbejde, og som har gjort mig til en udgave af mig selv, jeg ikke brød mig om.

Efter første gang hos Vibe var jeg “høj”, da jeg kørte hjem og dagen efter mærkede jeg tydeligt, hvad samtalen havde gjort ved mig. Vibe formåede at få mig til at sætte ord på og reflektere højt over, hvordan jeg gerne ville være i mødet med andre mennesker – og især hvordan jeg kom omkring de dele på mit arbejde, som kunne tænde mig voldsomt af. Sammen med Vibe har jeg fundet tilbage til at være den udgave af mig selv, jeg har det bedst med. Jeg kan holde alarmerende (i mit sind) ting ude i strakt arm og se alle de daglige positive ting, som jeg er så privilegeret at være omfattet af.

Vibe, – du bor i mig sammen med min lille fine marmorkugle.

Marianne

Hermed min varmeste anbefaling til at gøre brug af Vibes viden hvis du på den ene eller den anden måde har fået ondt i livet.

Min forvandling er gået fra at være den grimme ælling til en smuk svane. Da jeg lærte Vibe at kende viste jeg dårligt nok hvem jeg var og hvordan jeg egentlig kom hen til hende.

Det har i den grad ændret sig takket været Vibes tips og hjælp og lytten til mig, så jeg  igen kunne få styr på mig selv og min måde at reagere på. Nu lever jeg igen og har det fantastisk = et frit og helt menneske og det er super dejligt. Med andre ord jeg er blevet kvinde i eget liv.

Kontakt roligt Vibe, så er du i gode hænder og kommer med garanti ud på den anden side som et helt og velfungerende menneske igen.

Held og lykke til dig, du skal nok komme på fode igen med Vibes vidunderlige hjælp.

stedmoder

 

Jeg har kæmpet med angsten lige fra jeg var barn. Jeg har gået hos tre forskellige psykologer i over 12 år. Det har nærmest ikke virket. Jeg fik nogle værktøjer og teknikker, der i nogen grad hjælper, men det er intet imod den store forandring, jeg oplevede allerede efter bare tre gange hos Vibe. Jeg kan så mange flere ting nu, og jeg er stort set ikke angst mere. Der er stadig visse situationer, der kan skræmme mig og gøre mig nervøs. Dem arbejder vi selvfølgelig videre på lidt endnu. Men det er helt fantastisk så effektive Vibes metoder er.

Mvh. Robert.

 

Jeg gik i terapi hos Vibe på et tidspunkt, hvor livet var svært. Men Vibe fik givet mig det puf, som jeg havde brug for til at handle og tage ansvar for mit eget liv. Jeg elskede mine sessions hos Vibe for her var en fantastisk ro, det, der føltes som alverdens tid, og så var det 100% Maria-tid! Lige hvad jeg havde brug for. Vibe er et fantastisk menneske med ro, empati og en eminent evne til at lytte og til at stille de vigtige spørgsmål, som på forunderlig vis gør, at man åbner helt op! Jeg VED, at mine timer hos Vibe ændrede mit liv!

Maria

Tilbagemelding fra klienter

 

Jeg kan kun medgive min allerbedste anbefalinger til Vibe. Jeg er blevet mødt med empati, forståelse, rumlighed, åbenhed, nysgerrighed, viden og indsigt.
Det har blandt andet givet mig mulighed for at rumme de chok og traumer jeg har båret på i alt for lang tid.
Jeg har opnået en ro og indsigt, som igen har givet mig en tro på mig selv. Jeg har oplevet med denne kærlige hjælp og støtte jeg har fået af Vibe i min process, at jeg har mulighed for at opnå mit mål og det har givet styrke.

Lotte

Kommentarer fra klienter

 

Vibe er en meget venlig og kærlig person, som med sin empati og nysgerrighed skaber en åbning i mig, der gør at jeg i hendes trygge nærvær kan gå ind i en dybere forandringsproces.

Jeg finder det spændende og meget givende at gå i terapi hos Vibe, og det har gjort, at jeg føler mig mere autentisk og åben i livets mange facetter.

Jeg kan varmt anbefale Vibe som psykoterapeut.

Vivi

kommentarer fra klienter

 

Kære Vibe
Jeg vil af hele mit hjerte takke dig for din blide omsorg i forbindelse med mit terapiforløb hos dig.
Jeg vil, til hver en tid, anbefale dig som psykoterapeut og gør det jævnligt.
Du skaber tryghed, nænsomhed og nærvær med din blide tilstedeværelse som åbner op for et gensidigt flow og på magisk vis kommer nye indsigter frem til bedre forståelse af mig og mine udfordringer,
som jeg på bedste vis forstår bedre i dag og handler ud fra.
Tak og ha det til vi ses igen.

Kærlig hilsen

AB

kommentarer fra klienter


Åhh hvor har jeg dog været taknemmelig for hjælpen til selvhjælp jeg har fået af skønne Vibe. Kom i forløb i en svær tid, men blev hjulpet og guidet godt igennem med hjælp fra VIbe. Ting jeg stadig bruger den dag i dag, når livet er svært og det er det stadigvæk men jeg håndterer tingene meget bedre, og bruger ivrigt ringen hvor jeg putter lyserødt bånd om og sætter de mennesker der sårer mig allermest derud, for så gør det faktisk ikke så ondt.
Jeg kunne sagtens have brugt mange mange flere timer hos skønne vibe, hvem vil ikke gerne få et bedre liv, få mere indsigt i sig selv, men jeg er godt på vej, har taget det store skridt trods angst som stadig fylder hos mig, at flytte til spanien…. den bedste beslutning jeg nogen sinde har gjort for mig selv, min helt egen beslutning, lukkede ørerne for alle de negative kommentarer jeg fik og valgte bare at springe ud i det… yes I DID IT
Tusind tak for dig Vibe, håber vores veje krydser igen, du skal næsten have lov at opleve mit andet jeg som er ved at være sprunget helt ud, det er så sandelig også din fortjeneste TAK!

Kærlig hilsen Susan Sloth Larsen

kommentarer fra klienter

 

Den forbandede eksamensangst.

Jeg slog mig til tåls med dårlig mave, hyppige toilet besøg og lettere irritabel. Men jeg blev mere og mere irritabel, havde en enormt kort lunte og var mere eller mindre utilregnelig, i hvert fald overfor mine nærmeste. – Tak til min kone, for at jeg stadig er en gift mand.

Det kulminerede, da jeg et par uger inden eksamenen, begyndte at blive hidsig og frustreret.  Filmen knækkede. Jeg drønede på toilettet, råbte og teede mig som en tosset.

Så var det, jeg ringede til Vibe. Vibe får spurgt ind på en meget fin måde, en støttende og hjælpende måde. Vi kommer vidt omkring, bla. Lidt omkring nogle oplevelser fra min tidlige skoletid. På et tidspunkt er der ligesom noget sort, der flyver forbi mine øjne og forsvinder ud af mit hoved. Hvad det var, ved jeg ikke, men efter det har jeg i hvert fald ikke de samme tanker om eksaminer, som jeg havde før. Der er kommet en eller form for ro, som jeg ikke har haft før.

Bevares jeg var da nervøs på selve dagen, men ikke i nærheden af hvordan det har været så mange gange før. Ingen hjertebanken, ingen dårlig mave. Jeg kom ud med et 12 tal…

Tak Vibe

Mvh. Johan

eksamensangst

 

Sammen med Vibe fandt jeg frem til en ro i mig selv, som jeg kan finde frem og bruge, når jeg er i pressede situationer, såsom eksamen. Jeg gik derfra med en fornemmelse af ro og mag i kroppen. Det er blevet lettere at finde frem til roen, når man finder sig selv i pressede situationer, som eksamen eller i forbindelse med køreprøve.

A. K.

kommentarer fra klienter

 

Jeg har en anden ro inden i mig nu. Jeg ønsker nu at få det, jeg har brug for, og jeg føler mig i min gode ret til det. – Jeg begynder at føle mig mere og mere hel. Det er ret fantastisk.

Susanne

kommentarer fra klienter