Eksamensangst


Hvad er eksamensangst?

Eksamensangst er overordnet set oplevelsen af ikke at kunne slå til eller være god nok i en præstationssituation.

Angsten er ofte ledsaget af tanker og frygt for, at der opstår stærkt ubehagelige eller skamfulde situationer til eksamen.

Det er helt almindeligt at føle en grad af nervøsitet i forbindelse med en eksamen, men for nogle kan nervøsiteten  stige til et angstfyldt niveau, som føles så udmattende og krævende, at den skaber både fysisk og psykisk utilpashed og forringer præstationsevnen.

Anne:

”Jeg lider af eksamensangst, og det kommer til udtryk ved, at jeg op til en måned før eksamen begynder at få det rigtig dårligt: Jeg får ondt i hovedet, kvalme, jeg begynder at ryste, græde og har i det hele taget svært ved at koncentrere mig”
 

Sådan beskriver en pige i 2.g. hvordan hendes eksamensangst kommer til udtryk. Hun er desværre langt fra den eneste. Der er rigtig mange, især unge mennesker, der vil kunne nikke genkendende til hendes oplevelse, og selvom deres familie, venner og bekendte er rigtig gode til at komme med beroligende udtalelser og forsikringer om: ”Det skal nok gå. – Der er ikke noget at være bange for” Lever angsten videre i bedste velgående og truer med at påvirke deres præstation og karakterer, samt ødelægger deres glæde og livskvalitet.

Sådan skriver en bekymret mor til mig: 

“Vores datter skal til studentereksamen i år. Hun lider frygtelig meget af eksamensangst, hvilket hendes tidligere eksamensresultater har båret tydeligt præg af. Hun bliver desværre så nervøs, at hun slet ikke er i stand til at vise, hvad hun kan. Vi synes det er meget ærgerligt, hvis hendes nervøsitet kommer til at betyde, at hun opnår et langt lavere gennemsnit, end hun egentlig fortjener. Det kan jo ødelægge hendes fremtidige uddannelses- og erhvervsmuligheder.” 

eksamensangst

Eksamensangst

Hvad skyldes eksamensangst, og hvordan behandles den?

Ligesom andre former for angst, er eksamensangst utrolig ubehagelig, begrænsende, ødelæggende, og kan få konsekvenser, der rækker langt ind i fremtiden.
Hvad eksamensangst skyldes, kan være svært at sige. Der kan være lige så mange årsager, som der er nervøse og bange eksaminander. Overordnet kan man sige, at det ofte har at gøre med temaer som:
– Perfektionisme
– Angst i forbindelse med at skulle præstere
– Manglende selvværd
– Problemer i forhold til at blive hørt og forstået
– Ubehag ved at være i centrum.
– Reaktion på at blive vurderet.
– Frygt for autoriteter
 

Behandling af eksamensangst

I forbindelse med eksamensangst er det min erfaring, at mine klienter opnår rigtig gode, varige og forholdsvis hurtige resultater ved at arbejder via procesorienteret psykoterapi. Dette er absolut den metode, der hurtigst og mest præcist sikrer, at man finder de eksakte årsager til problemstillingen samt bidrager til at kunne iværksætte akkurat den behandling, der skal til for at opnå en varig bedring.
Sammenlignet med andre metoder, er det er en meget blid og opbyggende form for terapi, der via samtale tager udgangspunkt, der hvor klienten er lige nu, og samtidig tager hånd om de specifikke problemer og behov klienten har.

Ikke to mennesker er ens. Vi er hver især enestående individer med hver vores personlighed, hver vores tanke-, føle- og handlemønstrer, hver vores bagage. Det er derfor vigtigt at forstå, at selvom symptomerne hos mennesker med eksamensangst kan være ret ens, og selvom der er fællestræk i de bagvedliggende problematikker, giver det langt det bedste resultat at arbejde individuelt og personligt med udgangspunkt i den enkeltes helt konkrete og præcise problemstilling.


Eksempel på feedback fra klient med eksamensangst:

”Sammen med Vibe fandt jeg frem til en ro i mig selv, som jeg kan finde frem og bruge, når jeg er i pressede situationer, såsom eksamen. Jeg gik derfra med en fornemmelse af ro og mag i kroppen. Det er blevet lettere at finde frem til roen, når man finder sig selv i pressede situationer, som eksamen eller i forbindelse med køreprøve.”
A.K.

 

“Jeg slog mig til tåls med dårlig mave, hyppige toilet besøg og lettere irritabel. Men jeg blev mere og mere irritabel, havde en enormt kort lunte og var mere eller mindre utilregnelig, i hvert fald overfor mine nærmeste. – Tak til min kone, for at jeg stadig er en gift mand.

Det kulminerede, da jeg et par uger inden eksamenen, begyndte at blive hidsig og frustreret.  Filmen knækkede. Jeg drønede på toilettet, råbte og teede mig som en tosset.

Så var det, jeg ringede til Vibe. Vibe får spurgt ind på en meget fin måde, en støttende og hjælpende måde. Vi kommer vidt omkring, bla. Lidt omkring nogle oplevelser fra min tidlige skoletid. På et tidspunkt er der ligesom noget sort, der flyver forbi mine øjne og forsvinder ud af mit hoved. Hvad det var, ved jeg ikke, men efter det har jeg i hvert fald ikke de samme tanker om eksaminer, som jeg havde før. Der er kommet en eller form for ro, som jeg ikke har haft før.

Bevares jeg var da nervøs på selve dagen, men ikke i nærheden af hvordan det har været så mange gange før. Ingen hjertebanken, ingen dårlig mave. Jeg kom ud med et 12 tal…”

Johan.

Artikel omkring mit arbejde med klienter med eksamensangst:

http://www.e-pages.dk/loerdagsavisen/1105/

 

Lad ikke eksamensangst påvirke din præstation, dine karakterer, din livsglæde.

Søg hjælp så du kan genfinde ro, balance, overblik, og ikke mindst nyde dit forår.