Ensom i julen
Kære Vibe
Jeg føler mig mere og mere ensom. Jeg mistede mit job i april. Jeg har søgt rigtig mange jobs siden, men desværre uden held. Jeg er ved at miste modet lidt og synes det bliver sværere og sværere at få dagene til at gå. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal lave. Jeg har hverken mand el. børn, så mit arbejde fyldte rigtig meget i mit liv.
Nu hvor juletiden nærmer sig bliver det hele ligesom meget værre. Alle mennesker har så travlt. Mine venner har travlt med deres familie og deres arbejde og alle juleforberedelserne. Julen har nok altid været lidt svær for mig, i hvert fald efter at mine venner har fået familie, men før i tiden fordybede jeg mig bare endnu mere i mit arbejde. Tog ekstra vagter og gerne dem i juledagene. På den måde kom jeg fint gennem julen. Jeg følte endda, jeg virkelig gjorde gavn, kunne hjælpe mine kollegaer og nød deres påskønnelse, men i år er dette ikke en mulighed, så min følelse af at være til overs og udenfor bliver virkelig forstærket.
Jeg har ikke travlt, jeg skal ikke noget. Jeg sidder bare her alene og føler mig så utrolig ensom. Jeg savner nogle at være sammen med, noget at stå op til, at være til gavn og nytte igen.
Jeg håber, du kan give mig nogle gode råd til, hvordan jeg bedst kommer gennem julen.
Med venlig hilsen
Triste.
Kære Triste.
Mange tak for din mail. – Ak ja. Julen er jo hjerternes fest. En tid hvor man kan hygge sig med familie, venner og kollegaer. En tid for julefrokoster og ”sikken voldsom trængsel og alarm”, men i år er der ingen trængsel og travlhed hos dig, så jeg kan godt forstå, at du nemt kan komme dig til at føle dig trist.
En nærliggende tanke kunne jo være, at foreslå dig at undersøge mulighederne for at deltage i noget frivilligt arbejde. Jeg er sikker på, at der er rigtig mange steder, der ville være meget glade og taknemmelige for din hjælp. På den måde ville du få noget at stå op til og i den grad være til gavn og glæde for andre mennesker.
Når det så er sagt, vil jeg lige benytte lejligheden til at fortælle dig, at noget af det hårdeste, vi kan gøre mod os selv, er at sammenligne os med andre. Prøv engang bare lige at forestille dig at alle andre mennesker også er uden arbejde, at alle andre også er singler. Hvilken forskel ville det gør på dit humør, din ensomhedsfølelse, din tristhed?
Selvfølgelig løser dette lille tankeeksperiment ikke din situation, men du kan sikkert mærke, at alt efter hvem og hvad du sammenligner dig med, lirker det lidt ved din selvopfattelse. Så begynd at skære lidt ned på sammenligningerne. Alle mennesker er forskellige, unikke og enestående.
Det lyder for mig som om, du tidligere har haft nogle effektive og brugbare strategier til at undgå at mærke din ensomhedsfølelse, men hvad nu hvis den gerne måtte være der?
Hvad nu hvis du et øjeblik gav den lov til at fylde?
Hvordan ville den så føles?
Nogle mennesker kan fornemme den som et lille stik i hjertet, andre som en sammentrækning i maven, en klump i halsen, tårer der presser sig på, en tyngde i brystet, el noget helt andet. Lige meget hvordan din mærkes og hvor den sidder, så læg mærke til at den er ”kun” en del af hele dig. Du er meget større end den, du er meget andet og meget mere end den.
Nu hvor du mærker den, så prøv at ”snakke” lidt med den. Hvad er det, den prøver at fortælle dig?
Hvad har den egentlig brug for, og hvordan kan du give den det?
Udfra din mail kunne jeg få den tanke, at du måske generelt er rigtig god til at have meget fokus på andre menneskers behov, på hvad du kan gøre for dem, på hvad de har brug for.
Måske er tiden inde til, at du nu begynder at rette din opmærksomhed lidt mod dig selv. Hvad har du behov for?
Prøv at øve dig i, at mærke efter og undersøge, hvad du har lyst til, hvad du har brug for, hvad der gør dig glad, og fyld så dine dage mere og mere med det.
Du har DIG at stå op til hver morgen!
Rigtig god fornøjelse og mange kærlige hilsner
Vibe