Tre klienter beskriver deres stress symptomer
Via terapi får du mulighed for at:
- Bevidstgøre, bearbejde og forløse de tanke-, føle- og handlemønstre, der kan ligge bag din stress.
- Tilegne dig viden og færdigheder i forhold til, hvordan du fremover bedst imødegår dine stressreaktioner.
- Få en oplevelse af, hvordan du endda kan udnytte dem til, at opnå større frihed og glæde i din hverdag.
Stress-symptomer skal tages alvorligt. De er et signal til dig om:
At hele dit system i høj grad er overanstrengt.
At der er sider af dig selv, følelser og behov der alt for længe er blevet overhørt og undertrykt.
At du har brug for ro og for hjælp nu.
Stress
“Hvad er stress? – hvor kommer den fra, og hvor vil den hen?”
(Artikel fra Lørdagsavisen)
En artikel om de bagvedliggende årsager til stress, samt gode råd til hvordan du bedst imødegår dine stress-reaktioner, og endda udnytter dem til at opnå større bevidsthed og frihed i din hverdag.
Hvorfor bliver vi ramt af stress? Og hvordan håndterer vi det bedst?
I denne artikel giver Psykoterapeut Vibe Korsgaard en beskrivelse af de bagvedliggende årsager til stress, samt gode råd til hvordan du bedst imødegår dine stressreaktioner, og endda udnytter dem til at opnå større bevidsthed og frihed i din hverdag.
Den røde pære blinker
Vi har nok alle sammen i perioder, prøvet at føle os mere eller mindre stressede. For et stigende antal danskere bliver stress-symptomerne så alvorlige, at de i udtalt grad forstyrrer livskvaliteten. Søvnproblemer, uro, rastløshed, manglende appetit, koncentrationsproblemer, angst, modløshed, depression. Vi søger lindring for disse ubehagelige tilstande, måske via medicin, rødvin, TV, løbeture, eller Dyyyyyyyyyybe vejrtrækninger.
Nogle af disse strategier er unægtelig sundere end andre, men fælles for dem er, at de giver samme virkning som, hvis du fjerner den røde pære i instrumentbrættet, når den giver sig til at blinke i stedet for at fylde olie på bilen. – Du brænder sammen.
Hvad gør du? – Hvad gør du ikke?
Find årsagen til at den røde pære blinker. Ret fokus på hvad det er, du går og gør, som ikke er sundt for dig, og lige så vigtigt: Hvad er det, du ikke får gjort, som du egentlig har brug for at gøre?
Hvordan bliver du bevidst om, hvad du egentlig har brug for at gøre/ ikke gøre?
Måske er du holdt op med at lytte til dine følelser. Hvor ofte har du ikke hørt: ” Det er jo ikke noget at græde over.” ”Det er da ikke noget at blive så sur over”. Det kan du da ikke tillade dig at blive vred over.” Hold op med at være så sart”.
Du er måske derfor lige så stille holdt op med at tage dine følelser alvorligt, og i værste fald har du helt mistet kontakten til dem. Det kan være ret fatalt, da det netop er via dine følelser, du er i stand til at fornemme dine behov og derfra vide hvilke handlinger, der er vigtige og rigtige for dig.
Du har brug for at genoptage kontakten til dine følelser, når du lærer at accepterer og anerkende dem, bliver du bevidst om dine behov. Du bliver i stand til virkelig at mærke, hvad du har brug for at gøre/ ikke gøre og derfra kan du handle, sundere for dig selv.
Tankespind
Øv di i at blive bevidst om dine tanker. Tanker er langt fra altid sandheder. Størstedelen af dine tanker er ikke engang dine. Det er andres, der gennem tiderne er blevet proppet ind i dit hoved.
Nogle af de tanker, der stresser dig allermest, er tanker og bekymringer for fremtiden, samt tanker der handler om andre menneskers mening (især om dig). Prøv at lægge mærke til hvor mange af dine tanker, der egentlig hører til i disse to grupper. – Tankevækkende!
Undersøg hvilke af dine tanker der bygger på frygt, og hvilke der opstår af glæde og lyst. Lug så alle dem ud, der har rod i frygt! Hver en tanke, der føles glad, let og fri er sand. – Resten kan du godt komme i kompostbunken!
Hvor stammer din stress fra?
Af og til kan det være en god idé, at bruge lidt tid på at undersøge hvor dine tanke- og handlemønstre stammer fra. Hvem har lært dig, at du skal være perfekt? Hvem har fortalt dig at ”lykken er lunefuld”? Hvornår blev det dit ansvar at ”alle” har det godt? Hvem minder din chef dig om? Hvem bliver du til når du snakker med ham? Hvordan lærte du, at andres mening om dig er vigtig? Hvorfra ved du at ” Det er for godt til at være sandt”? Hvordan kan du vide, at det er ”farligt” at sige fra?
Gå videre på opdagelse. Fortsæt med at spørge og finde svar på ting der fylder i dit liv lige nu.
Stress som befrier
I sit inderste væsen er stress en form for befrier. Den vil befri det undertrykte.
Når du oplever stressreaktioner så spørg dig selv: Hvor er det jeg lader mig undertrykke? På hvilke områder? Af hvem? Og hvorfor? Hvilke sider af mig er her ikke plads til? Hvilke af mine følelser får ikke luft? Hvilke af mine behov tager jeg ikke hånd om? Hvor er det jeg lader mig undertrykke? Hvor er det jeg undertrykker mig selv?
Ofte viser det sig, at det vi dybest set prøver at undertrykke i første omgang er vores ”mørke”, Vores sårbare områder, de følelser og personlighedssider vi har svært ved at acceptere: vores sorg, vores smerte, vores frygt, vores vrede, vores angst. Det være sig for at miste, for ikke at slå til, for ensomhed, tomhed, meningsløshed.
Prøv et øjeblik bare at mærke en lille flig af din frygt. Kan du mærke hvor den bor? Måske mærker du den i din mave. Måske et andet sted. Lige meget hvor den er placeret, er den i DIG. Kan du fornemme, hvordan det kan være en evig kilde til en indre stresstilstand, at prøve at løbe væk fra denne følelse, du faktisk bærer med dig?
Det vigtige er ikke at slippe af med vores mørke. Det vigtige er at tillade det at være der. Det er en del af livet. Det er en del af dig! Kun ved at acceptere det, kan du gå igennem det. Ved at acceptere det kan du møde det, forvandle og forløse det.
Nogle gange er mørket så mørkt og af en sådan karakter, at det kan være godt at have en at følges med. I sådanne tilfælde er det en god idé at søge professionel hjælp.
Dit lys
Det er bestemt ikke kun vores ”mørke”, vi prøver at flygte fra. Langt de fleste af os undertrykker i høj grad også vores ”lys”, og det er i den grad stressopbyggende.
Hvor tit tør du stråle? – Hvornår er du hele den, du virkelig er? – Hvordan sørger du for, at dine evner og talenter kommer til udtryk? – Hvordan og hvornår udlever du dine drømme?
At udleve dine drømme, følge din inspiration, være den du virkelig er, er tit forbundet med stor frygt, til tider voldsom angst. Hver gang du bliver inspireret til at virkeliggøre din drøm, aktiveres angstfølelsen. Den kan være så kraftig, at du lader den forhindre dig i at gøre dine drømme til virkelighed.
Forestil dig dit talent, din drøm, din inspiration, som et lys, en evig, sitrende lysende energi i dit indre. Hvis du, når du mærker denne energi og overvejer at føre den ud i Verden, udløser en form for angst, kan denne angstfølelse være så ubehagelig, at du vælger at opgive at forfølge din drøm. Du vælger at begrænse dig selv. Du vælger at dæmpe dit lys. Men lyset bliver ved at brænde. Når du ikke lader dit lys stråle ud, kan det blive ved med brænde dig op indefra.
– Det er ingen tilfældighed, at vi taler om udbrændthed!
Prøv engang at huske, hvad det var du drømte om som barn. – Hvad ville du være, når du blev stor? – Hvem ville du være? – Giv plads til din drøm! Lad dit lys skinne!
Mette
Mette er en høj, smuk, lys kvinde sidst i trediverne. Hun er gift og mor til tre små børn. Da Mette startede i terapi hos mig, var hun, som hun selv beskrev det: ’Gået ned med stress.’ Hun var sygemeldt fra sit arbejde. Hendes krop reagerede med: Svimmelhed, voldsom hjertebanken, stikken ud i venstre arm, åndenød, følelsesløshed i dele af kroppen. Hendes forstand med: Svigtende hukommelse og koncentrationsevne, tankemylder, katastrofetanker og søvnbesvær. Hendes følelser svingede mellem angst og gråd, og af og til på vej over i ligegyldighed, håbløshed og opgivelse. Mettes kropslige reaktioner blev selvfølgelig undersøgt af læger, som heldigvis fandt hende sund og rask. Mette havde i årevis arbejdet under problemfyldte forhold. Hun havde været ansat i forskellige stillinger, men var hvert sted blevet behandlet urimeligt af sine ledere. Hun var blevet ladt i stikken, ikke blevet hørt og forstået samt blevet pålagt for meget ansvar, og uden frihed og beføjelse til at tage og gennemføre beslutninger. Det havde været usigeligt hårdt og havde kostet blod, sved og tårer. Hver gang Mette havde flyttet sig, fået nyt job, havde hun håbet og troet på, at nu blev det bedre, men hun blev ved med at møde usunde og urimelige arbejdssituationer om end i nye forklædninger.
Under samtalerne hos mig kiggede vi nærmere på Mettes krops- og følelsesreaktioner. vi bød dem velkommen, og mødte dem åbent og interesseret, hver gang de meldte sig. Vi gav dem plads og fulgte med: En ked af det trykken for brystet kunne lede os helt tilbage til barndomsbilleder og mindelser. En stikken i hjertet kunne føre os dybt ind ad smalle gange til mørke, kolde og ukendte huler og grotter, hvor sammenhænge og indsigter blev fundet. Eller en svimmelhed kunne hvirvle rundt og løfte os op over bjerge og dale for at se nye muligheder.
Det kræver temmelig mange ressourcer at undertrykke, skjule eller flygte fra sin egen smerte, afmagt,sorg og frygt. Efterhånden kan det medføre en alvorlig psykisk overanstrengelse, hvilket som her kan give sig udslag i stresssymptomer, men det viser sig faktisk også rigtig tit, at det ikke kun er vores ubearbejdede ’mørke’, der fremkalder stress. Langt de fleste af os undertrykker også vores ’lys’, og det er mindst lige så stressopbyggende. At udleve vores drømme, følge vores inspiration, være den vi virkelig er, er tit forbundet med så stor en frygt, at den forhindrer os i at gøre vores drømme til virkelighed. Vi begrænser os selv. Vi dæmper vores lys, men lyset bliver ved med at brænde. Hvis vi ikke lader lyset stråle ud, kan det ende med at brænde os op indefra. Det er ingen tilfældighed, at vi taler om stress og udbrændthed.
Sammen med sine egne behov og alle de svære og smertefulde følelser, havde Mette også pakket sit ’lys’ ned. Vigtige dele af hendes potentiale var uforløst, og gemt væk. Hendes unikke lederevner, hendes overblik, og indsigt, kom slet ikke verden til gavn, fordi Mettes tillid til sin egen formåen var meget ustabil. Den svingede hele tiden mellem en frygt for ikke at kunne slå til og en dyb indre viden om, at hun skulle noget andet, noget mere, noget større. Dette er en ganske naturlig og almindelig reaktion på at have fået pålagt for stort et ansvar for tidligt. Mette var bange for at stråle, for at folde sine vinger ud og flyve, for hvad nu hvis vingerne ikke kunne bære? På den anden side var hun også bange for slet ikke at nå det. Mere godt brændsel til stressbålet.
”Nuet er det punkt, hvor tiden rører evigheden” siger C.S. Lewis. Ved at møde de reaktioner Mette havde i nuet, kunne vi finde vej til at opdage ubevidste mønstrer fra fortiden, og vi kunne hele de uforløste og ubearbejdede følelser og oplevelser, som hun var blevet overanstrengt af at bære.
Mette fandt sig selv og sin vej videre frem. Hun er nu godt igang med en lederuddannelse 🙂 .