Jeg er oprindelig uddannet lærer, og har arbejdet med behandlingskrævende børn og unge i mere end 10 år.
I 2010 blev jeg certificeret som psykoterapeut fra ID- Academy med speciale i Kvinder i destruktive parforhold. Herudover er jeg uddannet facilitator i Systemisk Opstilling og Familieopstilling fra ISFO-institut. Jeg har et årskursus i male-/tegneterapi og Jungiansk psykologi, har har ledet og deltaget i drømmetydnings- , selvudviklings- og meditationsgrupper, er medlem af Dansk Psykoterapeutforening(MPF) samt er grundlægger og administrator af fb-siden: Kvinder uden grænser.
Psykoterapeut Vibe Korsgaard:
Som psykoterapeut arbejder jeg med udgangspunkt i, og stor respekt for hvert menneskes helt unikke væsen. Jeg arbejder hovedsageligt via samtaleterapi samt meget krops- og procesorienteret.
Læs mere om metoden her: Procesorienteret psykoterapi
Jeg fascineres, begejstres og bevæges, hver eneste gang, jeg oplever, at lige meget hvor fyldt af smerte, sorg, angst, afmagt, fortvivlelse, opgivelse et menneske kan være, indeholder han eller hun altid, præcis det der er brug for, til at hele igen, skabe balance og udfolde sit potentiale.
Jeg inspireres og videreudvikler mig løbende via aktuelle kurser, litteratur, foredrag, temadage.
Jeg arbejder altid under 100 % tavshedspligt.
For mig er det vigtigste i et terapiforløb DIG.
Dine behov, tanker, forventninger, ressourcer, håb og ønsker.
Du indeholder ALT, hvad der skal til.”