Hvorfor børn stjæler
Kære Vibe.
Hvordan kan det være at nogle børn stjæler?
Jeg håber du kan give mig et godt råd. Min datter på 9 år er begyndt at stjæle..
Er blevet ringet op fra fritten, da hun havde stjålet noget derude.
Hun kom med en masse løgne og forklaringer ,inden hun til sidst erkendte at hun havde taget det…
Jeg koblede hendes tv fra som en “lille” straf…
Frygter det en dag er fra en butik, hun stjæler, og politiet bliver indblandet..
Hvad skal jeg gøre, har forklaret hende, hvor forkert der er, at tage noget som ikke tilhører hende, og hun lover gang på gang,
at hun aldrig gør det mere…Trods det, finder jeg ting på hendes værelse som ikke tilhører hende.
Mvh en fortvivlet MOR
Kære fortvivlede MOR
Fortvivl ikke og skynd dig at koble hendes TV til igen! – Det hjælper alligevel ikke at straffe hende. -Tvært imod.
Du reagerer som langt de fleste forældre ville gøre. Når vores børn ikke trives, bliver vi, som du skriver, ganske fortvivlede.
Din datter har stjålet, og det hjælper tilsyneladende ikke, at du siger til hende, at det må hun ikke. Så selvfølgelig føler du dig afmægtig. Bekymringerne vokser: Hvad kan det føre til? – Den ene tanke følger den næste, og pludselig er politiet involveret i dine forestillinger. Jeg kan sagtens forstå dine bekymringer, men det er vigtigt, at du prøver at holde lidt styr på dine tanker og forholder dig til, hvad der rent faktisk er virkeligt. – Tag en dyb indånding. – Din datter har nogle ting på sit værelse, der ikke er hendes. – Hun er ingen vaneforbryder.
Hvis vi ransager alle danske børneværelser, vil der på en ganske stor del af dem, findes ting, der ikke er, hvor de egentlig hører hjemme…
Der er mange forskellige grunde til, at ikke bare børn, men også voksne stjæler. – Overordnet kan man sige, at det som regel skyldes, at der er noget, de har brug for, men som de ikke formår at skaffe sig. Her taler jeg ikke om det, de har stjålet, men om et bagvedliggende umættet behov. Ofte behov for tryghed, omsorg, kærlighed, opmærksomhed eller anerkendelse.
Det interessante er her: Hvad har DIN datter brug for? Hvad er det, hun forsøger at opnå ved at stjæle? Hvad er det, hun føler, at hun mangler?
Det der får opmærksomhed vokser. Så flyt fokus fra at hun har stjålet. Prøv at lade være med at fortælle hende, at det er forkert at stjæle. Det ved hun allerede kun alt for godt. Det er derfor hun lyver. Hun ved også, at det er forkert at lyve, så hun er lige nu fyldt godt op af både skam og skyld, hvilket er rigtig svært at bære, især for så lille et menneske.
Flyt i stedet opmærksomheden til, hvad hun har brug for. Når hun virkelig mærker, at du er holdt op med at ”dømme” hende for hendes handlinger, og i stedet nu er oprigtig interesseret i, hvad det er, hun har brug for, at du er der for hende, vil hun efterhånden få tillid og mod til langsomt at åbne op, og fortælle dig om det. Hun har formodentlig brug for rigtig god tid, rigtig god plads, og en del ”beviser” på at du virkelig elsker hende, præcis som hun er, inden hun vover at betro sig til dig. Det er vigtigt, at du er MEGET tålmodig, og at du lytter MEGET mere end du taler. Det handler om at forstå i stedet for at blive forstået.
Du er meget velkommen til at skrive igen, hvis du får brug for det.
De kærligste hilsner
Vibe.