Depression


Depression er en utrolig smertefuld og alvorlig tilstand

Depression er  en utrolig smertefuld og alvorlig tilstand, som rammer op til 15% af den danske befolkning. Kvinder rammes dobbelt så hyppigt som mænd.

Depression er kendetegnet ved manglende lyst og livsglæde. Du kan have svært ved at have energi til noget som helst. Selv helt almindelige dagligdags ting som at gå i bad, tage tøj på, købe ind og lave mad kan føles uoverskuelige. Du kan være fyldt af en følelse af tomhed, håbløshed og /eller meningsløshed. Du kan både have svært ved at sove, eller modsat opleve en øget træthed. Du kan miste appetitten og interessen for noget som helst, samt opleve at dit selvværd og din selvtillid bliver mindre, og at dine tanker er fyldt med selvbebrejdelser, mismod og håbløshed. Du kan føle angst, og du kan have selvmordtanker.

Sådan beskriver tre klienter nogle af deres symptomer under en depression:

”Det skræmmer mig bare så utrolig meget at have det sådan her. Jeg har slet ikke lyst til noget. Jeg gider ingenting. Det er som om jeg ikke længere rigtig kan føle noget som helst…”

”Jeg mærker mest bare tomhed. Jeg kan ikke finde mig selv i den. Jeg er bange for om jeg nogensinde finder ud af denne depression igen…”

“Jeg har helt opgivet det hele. Jeg er så træt. Jeg ved faktisk ikke rigtig, om jeg vil blive ved med at vælge livet…”

Årsager til depression.

Nogle gange følges stress, angst og depression. Andre gange ikke, men i alle tilfælde er dine symptomer noget du skal lytte til og tage alvorligt.

Læs mere om stress og angst her: Stress  Angst

Depression er, i langt de fleste tilfælde, en sund reaktion på, at du har levet under så svære og opslidende forhold så længe, at dit system i den grad nu har brug for en pause.

I terapien møder vi din depression med nænsomhed,omsorg og tålmodighed. Vi retter opmærksomhed både på dine tankemønstre og dine følelsesmæssige behov og reaktioner. Således at vi kan opdagede de sammenhænge og årsager, der har ført til depression, samt skabe den ro og forløsning, der skal til for at du kan hele igen .

 

depression

Depression

Læs artikel her:

Lykken på pilleform